fbpx

VI SØGER NY KOLLEGA - ER DET DIG?

Studiemedarbejder 6-8 timer ugenligt

Motiveres du af et livligt arbejdsmiljø med tæt samarbejde og mulighed for at udvikle sig? Så er det måske dig, vi søger!

Om Airskin Denmark 

Vi er en mindre virksomhed der siden 1985 har specialiseret os i parykker, toupéer, extensions og andre speciallavede hårløsninger. Vi har udviklet en unik, patenteret paryk, der i sit design giver høj komfort og ægthed, som gør en stor forskel for mange af vores kunders dagligdag. For os er en paryk ikke bare en paryk. Hår i høj kvalitet og i et naturligt udseende er med til at give tryghed og en stor glæde over at ’få sit hår igen’. Vi arbejder ofte med sårbare kunder, for eksempel kunder der gennemgår kemoforløb eller er ramt af hud-sygdommen Alopecia. Derfor er det vigtigt, at du som medarbejder kan håndtere vores kunder med stor omhu og forsigtighed. Vi har indenfor de seneste år vækstet markant  øget vores fokus på forretningsudvikling og markedsføring, med visionen om at hjælpe endnu flere med hårtab og bryde tabuet om det at miste sit hår. Skal du med på rejsen?

Om dig

  • Du er i gang med en videregående relevant økonomisk uddannelse. Du kan både gå på universitetet eller være i gang med en professionsbachelor. For eksempel Økonomi, Erhvervsøkonomi (HA) eller en finansbachelor m.fl. 
  • Du har en god talforståelse, er struktureret og kan holde overblik over forskellige administrative opgaver.
  • Du har gode IT-kundskaber, specielt indenfor office-pakken.
  • Du trives i at lære nye ad hoc-opgaver.
  • Du har erfaring med administrativt arbejde, herunder bogføring og fakturering.
  • Du trives i en mindre virksomhed hvor kollegialt nærvær er højt prioriteret.
  • Du er engageret og ansvarsbevidst, og kan tilgå arbejdsopgaverne med stor selvstændighed.

Om teamet

Vi er et stærkt sammentømret team der hjælper hinanden for at give den bedste kundeoplevelse. I en dagligdag med mange specialfremstillede produkter, er dagene sjældent ens. Dog vil du som studentermedhjælper have dine faste arbejdsopgaver, med mulighed for ad hoc-opgaver.

Om opgaverne

Dine opgaver som administrativ studentermedhjælper vil bl.a. omfatte:
  • Udarbejdelse, registrering og kontrol af fakturaer til kommuner, partnere og privatkunder.
  • Betaling af regninger.
  • Bogføring, sortering og behandling af bilag, afstemning af bank, opgørelser til indberetning af moms samt andre opgaver vedr. regnskabsaflæggelse.
  • Opdateringer af kundemapper og CRM-system.
  • Overblik og løbende optælling af varelager.
  • Pakke og afsende produkter.
  • Let kundekontakt via e-mail og telefon.
  • Med mulighed for at udvide arbejdsopgaverne efter aftale. Herunder, opdatering af hjemmeside, bestilling af markedsføringsmateriale og assistance til oplæg på sociale medier mm.

Det praktiske

  • Arbejdstiderne er som hovedregel 1-2 gange om ugen i alt 6-8 timer. Der er mulighed for fleksibilitet i arbejdstider og yderligere fleksibilitet under eksamensperioder.
  • Du vil sidde på kontor på vores adresse Slotsgade 3, Odense C
  • Læs mere om os på www.airskindenmark.com samt på sociale medier #airskindenmark
 
Vi ser frem til at høre fra dig!
 
Send din ansøgning og CV til info@airskindenmark.com. Kontakt Michelle på 2971 8481 hvis du har spørgsmål
 
Vi indkalder løbende til samtale